I ethvert spil poker er et godt bluff mindst lige så meget værd som en god hånd. Evnen til at bluffe er ofte det der adskiller professionelle pokerspillere fra amatører, og gør det muligt for dem at tænke langt mere taktisk i deres spil – og dermed ikke kun være afhængig af at heldet tilsmiler dem og giver dem gode kort på hånden.
Men det er ikke kun ved pokerbordet, at det kan være nyttigt at kunne bluffe. Uanset om det er på xon bet eller i bestyrelseslokalet, er det vigtigt at kunne holde sin mimik under kontrol, og vide hvordan man kan overvinde folk psykologisk, frem for udelukkende at være afhængig af at have ”gode kort på hånden”. For ligesom ved pokerbordet, så gælder det også i forretningslivet og i forhandlinger, at du ikke altid kan regne med at få pocket aces fra start!
Mestr din selvkontrol
I sidste ende handler et godt bluff om selvkontrol. Enten i forhold til at vise styrke når du ikke har noget, eller at virke svag eller forvirret, når du sidder med alle de bedste kort på hånden. Kort fortalt; du skal kunne kontrollere dig selv og din mimik, og lade være med at afsløre noget som helst. Du kan finde en lang række online guides til at øge dit bluff-game, og fælles for dem alle er at de lige netop nævner selvkontrol.
Og nu tænker du måske, at du ser dig selv som værende en åben bog – men bare rolig, dette er et skillset der kan trænes og øves. Det handler om at starte i det små. Er du eksempelvis typen der altid kommer med længere forklaringer end du behøver, hvis chefen stiller dig spørgsmål? Så kan du øve dig på kun at svare med ja/nej, eller i det mindste forkorte dine svar.
Jo mindre du siger, jo færre detaljer giver du også modparten at analysere. Og alene dette kan være en stor hjælp. En anden vigtig evne er også at vide hvornår man skal tie stille. Hvis du sidder ved et forhandlingsbord, og lige har afsluttet dit pitch, så hjælper det måske ikke din sag hvis du med det samme begynder at argumentere for hvorfor du har ret. Lad i stedet modparten tage det første ord.
Afvejning af matematik og menneskelighed
For at få så meget succes som muligt med sit bluff, er det også vigtigt at være opmærksom på hvornår det statistisk set giver mest mening. En poker spiller vil sandsynligvis ikke forsøge at bluffe sig til en pulje der vil være for dyr hvis man skulle tabe. Sagt med andre ord – så skal du lave en cost/benefit analyse før du bluffer.
I pokerverdenen kan det eksempelvis være, at du skal betale 100 kroner for at kunne gennemføre dit bluff – men puljen er måske på 10.000 kroner. Her kan det give god mening, fordi belønningen er så høj, og prisen er relativt lav (naturligvis afhængig af hvor mange penge du rent faktisk har).
Men hvis situationen er en anden, og du måske skal satse 50% af alt hvad du har, for at vinde en mindre pulje, så kan det sagtens være at du bør overveje at smide dit bluff ud til højre. Det er også vigtigt at du ved hvem du er oppe imod. Er det personer der rent faktisk er tilbøjelige til at blive ”skræmt” af dit bluff, eller betyder det ikke noget for dem? Du vil for eksempel sjældent kunne skræmme en millionær væsk, ved at raise med 100 kroner.
Vid hvornår du skal bluffe
Slutteligt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at selvom der er nogle tilfælde hvor det kan hjælpe dig at bluffe, så er det absolut ikke sikkert at det er noget du behøver gøre hver gang.
I praksis kan man sige at du sidder til en lønforhandling. Hvis du på forhånd ved at din position i firmaet ikke er særlig stærk, og at din chef sandsynligvis ikke vil give dig en lønforhøjelse, vil du sandsynligvis ikke få noget ud af at bluffe med de helt store kanoner fremme, og for eksempel true med at sige op hvis du ikke for lønforhøjelsen – i hvert fald ikke hvis du rent faktisk har tænkt dig at sige op.
Sagt på en anden måde; før du bluffer, skal du vurdere om du egentlig har tænkt dig at kunne gennemføre bluffet, hvis det kommer til stykket. Hvis det vil være for dyrt eller smertefuldt at fuldføre bluffet, bør du overveje at lade være, og i stedet forstærke din hånd og komme igen senere.
I stedet vil det kunne give mening at du åbent og ærligt spørger hvad der skal til, for at du kan få det du gerne vil have. Når du så har gjort det, og klaret alle de krav der er sat til dig, vil du være i en meget stærkere position til at gennemføre dit bluff – og måske er det ikke engang nødvendigt for dig at bluffe!